Anklagemyndighedens nødberedskab
Anklagemyndigheden vil, som øvrige offentlige myndigheder, iværksætte et nødberedskab fra fredag den 13. marts og foreløbigt to uger frem med henblik på at kunne varetage de kritiske opgaver
Anklagemyndighedens nødberedskab betyder, at sager af samfundskritisk betydning fortsat vil blive afviklet. Det gælder bl.a. grundlovsforhør
Det vil være de enkelte politikredse og statsadvokater, der lokalt tilrettelægger arbejdet, og som derfor kan oplyse om blandt andet afvikling eller aflysning af bestemte retsmøder.
Anklagere vil, ligesom andre offentligt ansatte, i de næste 14 dage i videst muligt omfang arbejde hjemmefra. Anklagere vil dog fortsat møde til de nødvendige retsmøder, der finder sted.
Anklagemyndigheden har en tæt og god dialog med Domstolsstyrelsen, der fra fredag har indført et nødberedskab, så de kritiske opgaver i retssystemet fortsat kan blive gennemført de næste 14 dage. Grundlovsforhør, hvor mistænkte bliver varetægtsfængslede og fristforlængelse af allerede varetægtsfængslede vil blandt andet fortsat finde sted, og her vil der være en anklager, der møder frem. Der vil derfor ikke være tale om, at personer, der er mistænkt for alvorlig kriminalitet, pludselig bliver løsladt.
Det vil i sidst end være op til dommeren i den enkelte sag at vurdere, hvilke retsmøder, der skal gennemføres, og hvilke der udsættes. Som konsekvens af, at der nu indføres et kriseberedskab de næste 14 dage, vil der i sagens natur blive et stort antal straffesager, som bliver udskudt. Anklagemyndigheden kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor mange sager, det drejer sig om, eller hvilke konsekvenser det får for sagsbehandlingstiderne fremadrettet.