Spring til hovedindhold

Uppskot

Føroya Politi

Tíðindi

14. januar 2026 08:58

Civil efterforsker til økonomisk kriminalitet

Kan du tænke kreativt, udvikle og implementere nye løsninger, der virker i praksis? Og vil du være med til at bremse fremtidens kriminalitetsform? Så er det måske lige dig, vi søger. Færøernes Politi søger civil efterforsker til efterforskning af økonomisk kriminalitet.

Civil efterforsker af økonomisk kriminalitet

Arbejdet foregår i et tværfagligt og inspirerende miljø i efterforskningsafdelingen i Færøernes Politi. Du vil ligeledes komme til at samarbejde med andre sektioner i politiet og Anklagemyndigheden, samt eksterne samarbejdspartnere.

Sektionen for økonomisk kriminalitet arbejder med meget forskelligartede sagstyper - lige fra den mindste sag om bedrageri til store komplekse efterforskninger. Det kan være sager vedrørende skat, bedrageri, hvidvask og andre kriminalitetsformer, der retter sig mod både samfund og borgere. Da det er et område der udvikler sig hurtigt, skal vi konstant udvikle nye metoder til at bremse den igangværende kriminalitet.

 

Du kommer til at indgå i sektionen på lige fod med dine kollegaer og oplæres i politiets sagsbehandlingssystemer, hvorefter du selvstændigt eller som en del af et team er ansvarlig for opklaringen af en given sag.

 

Som en del af ansættelsen skal du være villig til at tage politiets interne uddannelse som civil efterforsker, samt andre relevante kurser.

 

Opgaver

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Gennemgang og berigelse af anmeldelser inden for alle former for økonomisk kriminalitet.
  • Understøtte den indledende efterforskning af komplekse sager.
  • Berige sagerne med yderligere relevante oplysninger og understøtte den videre efterforskning i samarbejde med dine kollegaer.
  • Deltage i planlægning af taktiske og operative efterforskningsskridt samt at indsamle beviser til brug i retssager.
  • Forberede og deltage i afhøringer, i samarbejde med de politifaglige kollegaer.

 

Om dig

Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer:

  • Relevant faglig uddannelse eller praktisk erfaring, som fx revisor, bogholder eller uddannelse inden for den finansielle sektor.
  • Du har en naturlig nysgerrighed og interesse for efterforskning.
  • Evne til at arbejde detaljeorienteret, selvom du har mange opgaver i gang på samme tid.
  • Omstillingsparat og lyst til tæt samarbejde på tværs af faggrænser.
  • Gode formidlingsevner.
  • Vilje til at tage ejerskab over både dine egne og sektionens opgaver.
  • Vilje til at tage politiets interne uddannelse som civil efterforsker, samt anden relevant uddannelse.

Speciel Efterforskning - økonomisk kriminalitet

Hos os bliver du del af et team af dygtige og engagerede efterforskere og konsulenter med fokus på faglighed og kvalitet. Vi lægger vægt på at have et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø. Politiet er i disse år i hastig udvikling og efterforskning af økonomisk kriminalitet er i fokus. Vores fornemste opgave er at sikre, at opgaverne bliver løst, så de får størst mulig samfundsmæssig nytteværdi.

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Der er tale om en fuldtidsstilling i Færøernes Politi, Efterforskningsafdelingen - økonomisk kriminalitet, på politistationen i Torshavn, Húsagøta 3 i Torshavn.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og vi kan tilbyde en stabil og fleksibel hverdag i forhold til mødetider m.v.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt af PET, og du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele ansættelsesperioden.

Kontakt og ansøgning:

Du kan læse mere om os her på politi.fo. Du er velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Heri Andreassen, tlf. +298 289866 eller hka003@politi.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning med relevante dokumenter skal sendes i pdf-format til vores HR-afdeling. Du kan sende dokumenterne til fo-personalekontor@politi.dk.

Ansøgningsfristen er søndag 1. februar 2026.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Samband við politiið:

Teldupostur: politi@politi.fo

Telefon:114

27. februar 2026

Føroya Politi

Vit søkja eftir politista-næmingum

Freistin at søkja inn á politiskúlan er sunnudagin 1. mars 2026.

12. februar 2026

Føroya Politi

Føroya Politi ávarar um vandamikið rúsevni

Í Føroya Rætti í gjár vórðu tveir mans dømdir 12 ára langar fongsulsrevsingar fyri at hava smuglað stórar nøgdir av nýggja rúsevninum Pinaca til Føroya. Talan er um eitt flótandi rúsevni, sum er sera vandamikið.

11. februar 2026

Føroya Politi

Framsíggin fyrisitingarlig starvsfólk til nýggjastu deildina hjá Føroya Politi

Hevur tú hug at gerast partur av "Udlændinge Kontrol Afdelingen" (UKA) hjá Føroya Politi og á henda hátt verða við at skipa útlendingaftirlitið í Føroyum? Dugir tú væl at skipa tínar arbeiðsuppgávur, hevur tú áræði og hug at koma út av skrivstovuni? So er hetta starvið nakað fyri teg!