Spring til hovedindhold

Uppskot

Føroya Politi

Tíðindi

3. februar 2025 22:45

Udviklingsorienteret administrativ medarbejder til udlændingekontrolopgaver hos Færøernes Politi

Vil du være en del af en nyoprettet afdeling hos Færøernes Politi og være med til at skabe stærke rammer for fremtidens udlændingekontrol på Færøerne? Har du en struktureret tilgang dine arbejdsopgaver, er du åben for at lære nyt og er du også parat til at komme ud af kontoret? Så er denne stilling måske noget for dig!

Om stillingen og den nye afdeling:

Færøernes Politi er i gang med at opbygge en ny udlændingekontrolafdeling, som vil have til opgave at planlægge, koordinere og udføre grænsekontrol på Færøerne. Afdelingen bliver lokaliseret i Torshavn.

Udlændingekontrolafdelingens primære opgave er at sikre en korrekt ind- og udrejsekontrol til og fra Færøerne.
Da der er tale om en nyoprettet afdeling, er afdelingens arbejde indledningsvis kendetegnet ved udvikling og etablering af nye processer og robuste forretningsgange.

 

Som administrativ medarbejder får du derfor mulighed for at sætte dit præg på afdelingen, bidrage med din faglighed og være med til at sikre effektive løsninger og strukturer fra starten.

 

Dine opgaver:

Du bliver en vigtig del af Schengensamarbejdet, som handler om at udføre grænsekontrol efter en fælles høj standard.
Som administrativ medarbejder vil du komme til at spille en central rolle i den nye afdelings arbejde og vil blandt andet skulle:
 - Koordinere og planlægge grænsekontrolopgaver.
 - Udføre administrativ kontrol af skibs- og flytrafik ved at foretage søgninger og opslag i politiets IT-systemer.

 - Udføre korrekt og fyldestgørende ind- og udrejsekontrol, herunder kontrol af de rejsendes pas/rejsedokumenter og identitet.
 - Besvare og håndtere borgerhenvendelser vedr. udlændinge- og grænsekontrolområdet.
 - Bidrage til dataanalyse og optimering af den nye afdelings arbejdsprocesser.

 

Der vil være særskilt uddannelse i udførelsen af grænsekontrol og brugen af de IT systemer, der benyttes.

Vi søger dig, der:

 - Er struktureret, ansvarsfuld og har erfaring med administrative opgaver og datahåndtering.
 - Trives med borgerkontakt, er serviceminded og samtidig kan varetage rollen som myndighedsperson, når opgaven kræver det.
 - Er villig til at sætte dig ind i relevant lovgivning inden for udlændinge- og grænsekontrolområdet.
 - Behersker dansk og/eller færøsk flydende - både skriftligt og mundtligt - og kan begå dig på engelsk.
 - Er detaljeorienteret og pålidelig - du leverer høj kvalitet og tager ansvar for dine opgaver.
 - Er læringsvillig og nysgerrig efter at sætte dig ind i nye områder og nye IT-systemer.
 - Kan arbejde selvstændigt og har en proaktiv tilgang til arbejdsopgaver.
 - Er fleksibel og robust og trives i en hverdag med varierende opgaver og borgerkontakt.

 - Din baggrund kan med fordel være en administrativ uddannelse, men du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund. Der vil være særskilt oplæring i brugen af de IT systemer, der benyttes.
 - Det er en forudsætning, at du ikke er farveblind, hvilket testes ved en evt. samtale.

Vi tilbyder:

 - En central rolle i en nyoprettet enhed.
 - Mulighed for at præge udviklingen af grænsekontrol på Færøerne.
 - Uddannelse i grænsekontrolområdet og oplæring i politiets IT-systemer.
 - Varierede og udviklende arbejdsopgaver.
 - Et fagligt stærkt miljø med fokus på læring og samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-s fællesoverenskomst.

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse gennem hele din ansættelse.

 

Ansøgningsfrist og kontakt

Ansøgningsfristen er fredag d. 21. februar 2025. Du kan sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation til HR-afdelingen via e-mail: fo-personalekontor@politi.dk .

Vil du vide mere om stillingen kan du henvende dig til Steen Nørskov, chefpolitiinspektør, på tlf. +298 221540 eller på mail: sno004@politi.dk

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder eller etnisk tilhørsforhold.

Samband við politiið:

Teldupostur: politi@politi.fo

Telefon:114

10. oktober 2025

Føroya Politi

Nyt grænsekontrolsystem fra 12. oktober 2025

Den 12. oktober tager politiet det nye grænsekontrolsystem EES (Entry-Exit-System) i brug på de ydre Schengengrænser. EES er et elektronisk system, hvor ind- og udrejser af Schengenområdet registreres elektronisk med biometriske data for den rejsende samt ind- og udrejsedato.

6. oktober 2025

Føroya Politi

Sjey dómar í neydtøkumálum seinastu trý árini

Seinastu tíðina hevur nógv umrøða verið av neyðtøkuøkinum í Føroyum og av dómum í neyðtøkumálum. Føroya Politi hevur nú útgreinað hagtølini á økinum. Frá 2022-2024 eru sjey persónar dømdir í neyðtøkumálum. Trý mál endaðu við frídøming í rættinum.

15. september 2025

Føroya Politi

Starv í Borgaratænastuni hjá Føroya Politi

Ert tú tænastusinnað/ur, dámar tær at arbeiða við kundum og klárar tú at hava nógvar bóltar í luftini samstundis? So er tað kanska tær, ið vit leita eftir til okkara toymi í Borgaratænastuni. Vit kunnu bjóða tær eitt fjølbroytt starv. Arbeiðsuppgávurnar fevna m.a. um avgreiðslu av passkundum, útlendingamálum, revsiváttanum, loyvum, skráseting av málum, telefonavgreiðslu og ymiskum fyrifallandi arbeiði.